Litoralis – forårets faldgrube (feltbestemmelse af Bjerg-Skærpiber)


Bjergpiber, Anthus spinoletta, Spodsbjerg den 27. februar 2012. Foto: Henrik Knudsen

Bestemmelse af Bjergpiber, Anthus spinoletta, og Skærpiber, Anthus petrosus
af Henrik Knudsen

Tidligere blev disse to arter regnet for en og samme art, men nu regnes de for to selvstændige arter. Desuden blev de betragtet som meget vanskelige at skelne fra hinanden. Som det kan ses på billederne er de faktisk meget forskellige, og vil i de fleste tilfælde kunne bestemmes uden de store vanskeligheder. Grunden til at der tidligere var usikkerhed omkring bestemmelsen, skyldes nok manglende viden, samt at det ofte er fugle, der er svære at komme tæt på. De er fortsat ikke nemme at komme tæt på, og især Bjergpiber er meget sky og opmærksom og flyver ofte ved den mindste forstyrrelse.
I vinterhalvåret burde de dog under fornuftige iagttagelsesforhold ikke volde de store bestemmelsesproblemer, da fuglene dragtmæssigt på denne årstid adskiller sig mest.


Skærpiber, Anthus petrosus, Spodsbjerg den 16. februar 2008. Foto: Henrik Knudsen

Den største faldgrube for fejlbestemmelse opstår i det tidlige forår, når fuglene kommer i yngledragt. Især racen af Skærpiber A. p. litoralis kan minde lidt om Bjergpiber. Da denne race ligesom Bjergpiber har et rosa skær på brystet, så her er der grund til at tjekke fuglen en ekstra gang inden man bestemmer den. Næsten hvert år i marts begynder der pludselig at komme flere meldinger i Danmark om Bjergpibere, og jeg vil tro, at en meget stor del af disse meldinger drejer sig om fejlbestemmelser af racen A. p. littoralis. Men selv i den periode hvor fuglene ligner hinanden mere, gælder det forsat om at tjekke overgumpfarven samt bemærke, at Bjergpiber er en mere kontrastrig fugl, mens Skærpiber virker mere ensfarvet. Med lidt træning er det ikke vanskeligere, at bestemme Skær-/Bjergpiber end de to andre piberarter Skovpiber, Anthus trivialis og Engpiber, Anthus pratensis, som også minder om hinanden.

Nedenstående billeder viser de to arter Skær-/Bjergpiber, med mulighed for at sammenligne nogle af de klassiske kendetegn. Alle billeder her stammer fra Spodsbjerg februar 2008, hvor begge arter blev fanget.

Haletegning
Her ses tydligt forskellen i halefarven. På venstre billede som er en Skærpiber ser man tydligt, at den yderste halefjer er mere grålig end hvid, helt modsat Bjergpiberen til højre. Læg også mærke til bredden på halefjerene de to arter imellem.

 

 

Brysttegning
Når man ser på brystet, ser man, at Skærpiberen til venstre heller ikke ser særlig kontrastrig ud. Brysttegningen flyder mere ud i kraft af den gullige farve, derudover har den heller ikke megen øjenbrynstribe. På Bjergpiberen nedenfor ses meget klart afsat brysttegning på den hvide underside. Yderligere ses en næsten Vindrosselstor hvid øjenbrynstribe.

 

 

 

 

Overgump
   Skærpiberen til venstre viser, at overgumpen hos denne er mere grøn med gråligt skær. Hos Bjergpiber er overgumpen ikke grønlig, men altid brun

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s